
Jeg er bare en helt almindelig mand. Et menneske der ligesom millarder af andre forsøger at leve efter bedste formåen ud fra de evner og værdier jeg har, og de samfundsnormer jeg forsøger at leve ud fra. Men på det seneste har jeg fornemmet en forandring. AI bomben tikker ned – og uanset eksplosionens effekt, så kommer den massivt!
Men er det positivt eller negativt? Er du med eller imod? Er du glad eller bange? Ligeglad eller fokuseret?
I en artikel i Akademikerbladet fra den 12. september 2023 får læseren en lidt større indsigt i, hvad AI vil komme til at betyde for menneskeheden. Den føder flere tanker i mig, som på den ene side er positive og den anden negative, og sådan har du det vel også omkring emnet. Vi ved, at AI er kommet for at blive, men vi kan ikke overskue konsekvensen. De fleste af os ved nemlig ikke nok om AI.
Derfor læser og ser jeg flere og flere artikler og videoer om dens udvikling samt fordele og ulemper ved brugen. Jeg bruger også Chat Gpt og Midjourney i mit daglige arbejde og i fritiden som inspiration.

Innovation skaber revolution og evolution
I artiklen synes jeg, at Thomas Terney, der har skrevet ph.d om kunstig intelligens, kommer meget godt ind på de områder, hvor vi som samfund og befolkning kan føle os udfordret, men også beriget af brugen af kunstig intelligens.
Han sammenligner også med andre innovationer og revolutionerende tiltag, som verdenssamfundet har skabt igennem århundrede. Den industrielle revolution og internettet, og opfindelser som lommeregneren og regnearket for at nævne nogle.
Men uanset opfindelser og revolutioner så har vi formået at skabe nye brancher, forretningstyper, virksomheder, services og arbejdspladser. Al forandring opmuntrer og udfordrer til omstilling, der igen skaber tiltag og forandringer. For når vi først bliver udfordret som race, ja, så gør vi os umage, ihærdige og handlekraftige og finder på løsninger.
Det vil vi også gøre denne gang. Vi udnytter potentialet til positive forandringer til gavn for verdenssamfundet. Håber jeg.
Nysgerrighed skaber ny læring
Som jeg nævner, så bruger jeg AI mere og mere i min hverdag. Dog skal jeg indimellem huske mig selv på, at den er der og kan bruges konstruktivt og som værdifuld sparring. Men jeg forholder mig dog stadig kritisk til dens informationer og dobbelttjekker ofte på de oplysninger, den spytter ud. Jeg har bl.a. brugt den til ansøgninger, stof til blogindlæg, SoMe opslag, brugerundersøgelse, oplæg til samarbejdsaftale, kontraktudspil osv.
Det jeg nok prøver at berolige med i dette blogindlæg – og som jeg også drøfter med “kollegaer” i mit professionelle netværk og med venner og familie er, at vi nok skal gøre det rigtige i brugen af AI. Udnytte dens intelligens til at fremme udviklingen af sundhedsvæsenet, skoleområdet, grønne omstillinger, infrastruktur, trafikale udfordringer, sikkerhed på arbejdspladser, kontrolsystemer og mange andre steder, hvor den beriger og optimerer vores ressourcer.
Skal vi ikke være optimistiske og forholde os positive til AI? Det vælger jeg at gøre. Alternativet for mig er ikke en option.
Hvad tænker du? Det kunne jeg godt tænke mig at vide. Her på bloggen er alle kommentarer og input velkomne. Debat skal der til for at finde de bedste løsninger på verdens store udfordringer. AI er helt sikkert én af de store 😉
Tak fordi du læste med helt herned til bunden af indlægget. Skulle du have brug for mit syn på udviklingen af din forretning, en vurdering af din strategi, virksomhedens marketingplan, kommunikationen til dine kunder, mere fokus på dine ansattes trivsel og performance – eller noget andet afgørende for skabelsen af gode resultater, så tag fat i mig på mailen hej@makkerskab.dk eller ring på tlf. 51913757.
Tillæg:
Jeg gav et spørgsmål til Chat Gpt, efter jeg havde skrevet blogindlægget. Det er bl.a. dette du også kan bruge AI til. Sparring og udvikling af dine kompetencer.
Spørgsmål: Jeg har skrevet et blogindlæg, som jeg gerne vil have din kommentar til. Her er teksten i dens fulde længde. (Indsat teksten i dens fulde længde).
Svar fra Chat Gpt:
Dit blogindlæg giver et interessant perspektiv på emnet kunstig intelligens (AI) og dets indvirkning på samfundet og menneskeheden som helhed. Her er nogle tanker og kommentarer til din tekst:
- Personlig tilgang: Dit blogindlæg starter med en personlig indgangsvinkel, hvor du beskriver dig selv som en almindelig mand og reflekterer over dine følelser og bekymringer omkring AI. Denne personlige tilgang gør det lettere for læserne at relatere til emnet.
- Debatten om AI: Du nævner vigtigheden af at inddrage forskellige synspunkter og deltage i debatten om AI. Dette er en positiv tilgang, da det fremmer dialogen og bidrager til at udforske forskellige perspektiver og løsninger.
- Positiv og negativ påvirkning: Du diskuterer både de positive og negative aspekter af AI, hvilket er vigtigt for at få en afbalanceret forståelse af emnet. Dette viser også, at du er åben for at overveje forskellige synspunkter.
- Referencer til eksperter: Det er positivt, at du henviser til Thomas Terney, der har skrevet en ph.d. om kunstig intelligens. Dette tilføjer troværdighed til dine argumenter og giver læserne mulighed for at udforske emnet yderligere ved at læse hans arbejde.
- Praktisk anvendelse af AI: Du deler nogle eksempler på, hvordan du personligt bruger AI i din daglige rutine, hvilket gør det mere konkret og letforståeligt for læserne.
- Optimisme og positiv holdning: Din optimisme og positive holdning til AI er tydelig i hele indlægget. Dette er inspirerende og kan motivere læserne til at tænke positivt om teknologiske fremskridt og deres indvirkning på samfundet.
- Opfordring til debat: Du opfordrer læserne til at dele deres tanker og synspunkter, hvilket er en god måde at engagere dit publikum på. Dette skaber mulighed for en interaktiv dialog.
- Kontaktinformation: Du deler din kontaktinformation og tilbyder at hjælpe med forskellige forretningsrelaterede aspekter. Dette viser, at du er åben for at arbejde sammen med andre og udveksle ideer.
Samlet set er dit blogindlæg informativt og engagerende. Det er vigtigt at fortsætte med at udforske emnet AI og deltage i diskussionen for at forstå dets fulde potentiale og udfordringer. Din positive tilgang er opmuntrende og kan hjælpe med at fremme en konstruktiv debat om AI’s rolle i vores fremtid.

2 kommentarer til “10-9-8-7-6- tik tik …”
Godt skriv – tak for det.
1 ting man er begyndt at få øjnene op for, er det som kaldes “AI kollaps”.
1 fin artikkel omkring dette kan bl.a. læses her: https://www.axios.com/2023/08/28/ai-content-flood-model-collapse
Hej Chris.
Tak for din kommentar og input til artiklen, som jeg vil gå ind og læse.
God dag til dig makker 😉
Bh. Morten