Det går bare ikke du. De har det nemlig med at blive flere – og stressen kan skade dit helbred eller værre endnu …
I videoen her fortæller jeg om egne erfaringer med løse ender og usund stress. Jeg ved godt, at det er et lidt træls og måske sårbart emne, men ikke desto mindre pisse vigtigt at forholde sig til. Ja, måske livsvigtigt!
Som ejerleder kan det indimellem være nødvendigt at bide tænderne sammen og stramme balderne. Jovist. Men på den lange bane, holder “tænder og balde” strategien bare ikke. For den kan skade dit helbred og i værste tilfælde lægge dig i den fedtede muldjord.
Der skal vi ikke hen vel?
Nu skal du ikke læse dette indlæg som en skræmmekampagne, jeg har gang i. Nej, jeg ønsker faktisk bare ikke, at du skal mærke og opleve det, som jeg tidligere har været i. Læs evt. mere om mig under Din makker.
Lige om lidt bliver det jo bedre
Ja, den kender du godt ikke? Men det gør det bare for sjældent. For det ene tager det næste, og sådan bliver det ved. Uge efter uge, måned efter måned – og måske år efter år.
Stop op for fanden og erkend, at du ikke kan følge med længere. At du ikke kan nå alle opgaverne selv. At du ikke kan huske en skid længere. At du husker som en frø (ved ikke til biologien omkring frøer, men deres hjerner er ganske små). Du ved det jo godt. At du i alt for mange situationer mærker den usunde stress påvirke dig i en grad, hvor du ikke kan præstere, som du ønsker.
Og på hjemmebanen hører og mærker du også utilfredsheden og bekymringer vokse. Familien, konen, kæresten, børnene, hunden, katten – ja, alle dem som elsker dig, vil meget gerne have, at du passer bedre på dig selv.
Så … Kære ejerleder. Ja, dig. Hvis du sidder og nikker og mærker en form for “Fuck, det er sgu’ mig” følelse, mens du læser dette, så tag fat i mig. For jeg ønsker dig simpelthen kun det bedste – og så ved jeg, at jeg kan hjælpe dig med de løse ender.
Smid mig en mail eller ring. Så kommer jeg, så hurtigt jeg kan.
På MAKKERSKAB Youtube kanalen kan du finde flere videoer, der kan hjælpe dig på vej med mine personlige råd og dåd 😉