En lille hyggelig historie om, hvordan du på en sjov og anderledes måde kan vinkle dine budskaber i din markedsføring.

Billedet herover har jeg på få minutter skabt i AI maskinen Midjourney og indlægget er smidt på min virksomhedsprofil MAKKERSKAB på LinkedIn. Kig gerne forbi.
Da jeg for nogle år siden fik til opgave, at hjælpe en kvinde og hendes virksomhed med at få flere kunder, gik jeg i tænkeboks for at finde på en skarp og opsigtsvækkende kampagne. Der skulle være en sjov vinkel på budskabet!
Hendes produkt – også i dag er, at hun tilbyder at opmagasinere dine flyttekasser og andet mere eller mindre g(l)emmeværdigt – og som du sikkert selv har erfaret, så kan flyttekasser være ret store og tunge at flytte rundt med.
Vi havde flere gode og humørfyldte møder omkring idéer og strategien for at tiltrække en bestemt målgruppe geografisk set. Hun er en dygtig og driftig forretningskvinde, skal jeg lige huske at tilføje 😉
Men nu til det mere vigtige …
Opmærksomhed, fastholdelse, værdi
Hendes udseende har såmænd ikke så meget med denne titel at gøre, hvilket du nok nu bliver en smule skuffet over. Men hold lige ved lidt endnu …
Mit arbejde resulterede i et kampagneudkast, hvor jeg kombinerede hendes produkt med nogle sjove og musikalske fyre, der engang for længe siden slog på papkasser og kaldte sig for Papkasseshow. Måske du husker dem? (Bohemian Rhapsody kunne de i hvertfald give i en fed version).
Pointen med indlægget.
I en jungle af information at fange din opmærksomhed og få de små grå til at reagere på min titel, meningen bag indlægget, en smule nostalgi og følelsen af et lille nikkende smil 😀
Om den er politisk korrekt? Nok ikke. Men politikere er jo sjældent korrekte.
Om Chat Gpt’en kunne have skabt det samme skriv for mig, tror jeg ikke. Men det kan jeg altid skrive om en anden god gang.
Kan du have en særdeles underholdende eftermiddag.
Bh. Morten,
din ærlige, skævt tænkende, strategiske og resultatskabende MAKKER
Ekstra materiale! Personligt så er jeg selv til reklamer, der fanger min opmærksomhed ved et godt grin. Jeg husker dem simpelthen bare bedre. Eller måske hvor reklamen får mig til at tænke dybere over meningen bag budskabet og får mig til at sige Ah-haaaa! Her får du lige en sjov reklame – i hvertfald efter min mening 😀