Kategorier
#5iFyraften

Tillid – én bid af gangen!

I dagens #5iFyraften kommer jeg ind på noget meget vigtigt. Tillid. Hvordan skaber vi den? Hvordan bevarer vi den?

På min Youtube kanal har jeg skrevet om Tømrermester Klaus. Hvordan han slider og slæber og ikke når alle opgaverne. Men Klaus kender ikke Morten fra MAKKERSKAB, og derfor er det bare ikke nok at ringe til ham og sige “køb mit produkt fordi jeg er god”. Tilliden er ikke tilstede – endnu.

Opbyg tilliden. Bid for bid.

Men hvad kan jeg så gøre? Ja, jeg kan jo give ham en gratis smagsprøve og øge hans kendskab til mit produkt. Som de også gør i supermarkedet, når der er kommet noget nyt fra en producent, vi kunder ikke kender til. “Vil du smage?”og kan du lide pindemaden, så køber du pølsen med hjem.

Så det gør jeg. Tilbyder en smagsprøve til Klaus. Stille og roligt er vi i gang med at bygge tilliden op – bid for bid.

En buffet af smagsprøver.

Som jeg siger i videoen, så er det vigtigt, at du naturligvis ikke her og nu bruger 50 timer på din indsats. For tænk, hvis Klaus ikke bider på. Men noget af det du laver, kan jo godt bruges igen. Bare spørg mange website-designere derude. Nej, det er bare gas 😉

Nå, men så laver jeg en “BUFFET” med lidt lækkerier, der kan tilbydes alt efter, hvilken virksomhedsprofil jeg undersøger og kontakter.

Det kan være en idé til en kampagne på et produkt, en service, virksomhedens nye tiltag for at være bæredygtig, dens sociale profil, lokale samarbejder, lancering af nye produkter o.s.v. Jeg vil så komme med sølvfadet og sige “værsgo – tag en smagsprøve” og så er der syn for sagen. Ham der Morten MAKKERSKAB kan sgu’ godt!

Sådan kan og vil jeg helt konkret skabe tillid til mine evner og person. Mere vil jeg ikke sige lige nu. Alle de gode idéer skal jo ikke røbes her.

Måske du er heldig at være én af dem, jeg ringer op og tilbyder en smagsprøve. Hvis du synes ovennævnte tilbud er for godt og ikke vil- eller kan vente, så tag fat i mig. Jeg er kun et enkelt skriv eller opkald væk.

Vi snakkes ved – MAKKER.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *