Nyt website!

Sådan! Så er jeg sgu’ i luften med ny hjemmeside for MAKKERSKAB. Det er bare fedt!

Tak for hjælpen til Bob Laumann, der har styret værktøjskassen og fået tingene til at virke. Bob er én af de mange dygtige “håndværkere”, jeg benytter her i forretningen, når jeg skal hjælpe kunderne (dig) i mål med diverse opgaver og tiltag omkring markedsføringen.

Udover Bob på hjemmesideudvikling, har jeg allieret mig med andre dedikerede og professionelle “kunstnere” på bl.a. grafisk arbejde, fotografi, digital annoncering, SEO, video og animation. Dem vil jeg præsentere særskilt i næste indlæg.

De øvrige funktioner som content og tekstforfatning, der skal bruges til eks. nyhedsbreve, SoMe, blog og artikler, står jeg selv for – indtil videre.

FEEDBACK

Det er jo skønt selv at mene, min hjemmeside er lykkedes – men jeg vil da gerne vide, hvad du synes. Så smid gerne en kommentar her på indlægget om din mening, så vil jeg være taknemlig og skylder en omgang i den nærmeste bar.

Så tag en tour rundt på siden og få lidt mere info om MAKKERSKAB – og hvad jeg kan tilbyde dig af gode ting og sager fra skuffen.

Velkommen til MAKKERSKAB.